RHIZOME | Psykogeografisk kortlægning af Ny Herning Kommune

Jan Hatt-Olsen, Karin Thomsen, Lene Bang Nielsen og Louise Drachmann

METODE

”Tegn et kort!” – ”Start hvor som helst!” Konceptet omkring Rhizome blev introduceret af Deleuze og Guattari i bogen ”A Thousand Plateaus – Capitalism and Schizophrenia” i 1980. Bogen er bygget på en filosofisk anskuelse, rhizomet.

Et rhizom er i fysisk forstand et jordstængel, der for det meste befinder sig horisontalt under jorden. Jordstænglet danner rødder og stængler som former et komplekst netværk af sammenhænge.

Rhizomet skal opfattes som et netværk, som består af en række bevægelige linier og plateauer. Det er et ucentreret system, som er modtageligt overfor konstant modifikation og derfor hele tiden arbejder med virkeligheden i og omkring sig selv. Eksempler på rhizome netværk er Internettet, der er et netværk af utallige netværk og som konstant forandrer sig. Rhizomet har en mangfoldighed af indgange, hvor der ikke findes en begyndelse eller en ende. Det indeholder utallige forbindelser, der kombinerer forskellige kodesystemer. Forskellige betydningslag såsom fysiske forbindelser, mentale tilstande og digitalt netværk er forbundet i et netværk af linier og plateauer. Rhizomet består af mangfoldigheder og kan derfor ikke tælles eller måles. Det har ingen akse, det er organiseret efter og dermed heller ikke et styrende hierarki. Brydes eller brister rhizomet på et punkt, regenererer det blot sig selv ved at vælge sine egne eller andre linier. Et eksempel på dette kan være en flok myrer, der tilsammen danner et myre-rhizom. Træder man på myrerne vil de blot derefter regenerere sig selv gennem nye linier. Rhizomet er altså under konstant forandring og er ustandseligt knopskydende.

Denne tilgang kan rent metodisk anvendes til at kortlægge ny Herning Kommune.

FORMÅL med vores anvendelse af rhizome i en undersøgelse af Ny Herning Kommune.

Vi ønsker at undersøge netværksstrukturen i forbindelser mellem områder i Ny Herning Kommune.

Med forbindelser tænker vi både på følelsesmæssige forbindelser, tilhørsforhold, identitet og fysiske forbindelse. Vi ønsker således at undersøge det psykogeografiske netværk i Ny Herning Kommune og sætte det i forhold til både den ny og de gamle kommunegrænser.

Vi vil ikke på forhånd at gå ud fra et hierarki i netværket eller lægge os fast på hvad der er centralt, hvad der er udgangspunkter og hvad der er mere perifert.

Ligeledes arbejder vi under den forudsætning af netværket ikke er statisk men hele tiden er under udvikling. Historien viser at tilhørsforhold, identitet, følelsesmæssige forbindelser og fysiske forbindelser er størrelse som ofte ændrer sig over tid.

Rhizomer har netop de nævnte egenskaber. Det er derfor interessant at se om forbindelser mellem områder i Ny Herning Kommune kan opfattes som en eller evt. flere rhizomer.

OPERATIONALISERING af anvendelse af rhizome i vore undersøgelse.

Vi har valgt at foretage eN interview undersøgelse, hvor vi spørger folk om tre ting.

Deres yndlingsruter, deres yndlingssteder og om de har yndlingssteder i en anden af de gamle kommuner i Ny Herning Kommune end der hvor vi har spurgt dem

På grundlag af resultaterne fra interviewene skaber vi et psykogeografisk kort over Ny Herning Kommune, hvor deres yndlingsruter og yndlingssteder er indtegnet, samt at vi har markeret linierne mellem der hvor vi har spurgt folk og de ruter/steder de har udpeget. Derudover har vi indtegnet veje og jernbaner, der er fysiske forudsætninger for at bevæge sig til yndlingssteder og af yndlingsruter. Veje og jernbaner er allerede et rhizome som forbinder Ny Herning Kommune. For at undersøge om yndlingssteder og ruter også danner en eller evt. flere rhizomer i Ny Herning Kommune, burde undersøgelse ideelt set foretages overalt i Ny Herning Kommune. Det er praktisk umuligt at gennemføre indenfor undersøgelsens tidsramme. Vi har derfor valgt at starte med at foretage interviews steder vi intuitivt forventede kunne være interessante steder i rhizomet i stedet for at bruge et tilfældighedsprincip, som at kaste med bønner henover et kort og udpege stederne på den måde. Vi har valgt at interviewe folk i Aulum, Vildbjerg, Kibæk og Herning.

Da der er flere fysiske og mentale lag i det psykogeografiske kort som fremkommer. Har vi valgt at vores kort skal kunne gengive det. Kortet består af en transparent plexiglasplade. Hvor de fysiske muligheder veje og jernbaner, for at bevæge sig til yndlingssteder og ruter er tegnet på plexiglaset bagside. De kan ses gennem plexiglasset. Yndlingsruter er markeret på plexiglassets forside, med skum, der hæver dem lidt op fra plexiglasset. Linierne mellem der hvor vi har spurgt folk og deres yndlingsruter og yndlingssteder er markeret med tynd sølvtråd. Ny Herning Kommunes grænse, samt grænserne mellem de gamle kommuner er markeret med prikker klæbet til plexiglasset, for at adskille dem fra de forskellige lag i det psykogeografiske kort. Der er ikke tale om lag i selve netværksstrukturen, der er forbindelse som går på tværs af de fysiske og mentale lag i det psykogeografiske kort. Det er dels markeret med plexiglaspladens transparens, dels med at sølvtrådene bevæger sig fra yndlingsruter/steder til stedet, hvor vi har spurgt personen og derefter gennem små huller i plexiglasset til vejnettet på den anden side.

FELTARBEJDET I PRAKSIS

For at få indsamlet de ønskede oplysninger, tog vi ud personligt til de førnævnte fire byer. Vores fysiske placering var der, hvor vi ville kunne forvente at møde flest mennesker, med tanke på at få det nødvendige antal respondenter indenfor den relativt korte tidshorisont.

Disse steder var i gågader, storcentre eller udenfor den lokale dagligvarebutik. Vi gik bevidst efter et repræsentativt udsnit af befolkningen, spændende lige fra folkeskoleeleven, studenten, dagplejemoderen til folkepensionisten. Hertil skal det dog bemærkes, at den største gruppe blev udgjort af de midaldrende til lidt ældre borgere. Dette kan skyldes, at vi, særligt for Aulum, Vildbjerg og Kibæks vedkommende, havde lagt vores interviews indenfor almindelig arbejdstid.

I Aulum, Vildbjerg og Kibæk interviewede vi hvert sted 10 personer. I Herning udvidede vi antallet af respondenter til 17 set i lyset af, at Herning befolkningsmæssigt er meget større end de tre andre byer.

Alle fire steder bad vi folk om at tegne deres yndlingssteder og yndlingsruter ind på de medbragte kort over Ny Herning Kommune. I forlængelse heraf bad vi dem også fortælle os, hvorfor de havde udpeget netop de områder.

Generelt var det let at komme i kontakt med folk. Vi havde hjemmefra gjort os nogle bekymringer om risikoen for, at vi ikke ville møde nok mennesker grundet tidspunktet på dagen. Det tog da også lidt længere tid, at indsamle nok interviews i Kibæk end i de tre andre byer.

De folk vi fik i tale, var alle meget interesserede i at besvare vores spørgsmål. Det som nok overraskede os mest var, at specielt børnene var de bedste til, at komme med hurtige og præcise svar. Kun enkelte borgere var direkte afvisende, når vi henvendte os til dem, mens andre igen ikke syntes at kunne komme i tanke om noget yndlingssted eller nogen yndlingsrute, hverken i den gamle eller nye kommune.

Vi havde desværre ikke tid til at køre ud og se ved selvsyn alle disse herlige områder og steder, som folk havde udpeget for os. Men det stod os klart, da vi kom hjem fra felten, at flertallet har et sted eller en rute, som betyder noget ganske særligt for dem.

RESULTAT

Jf. afsnittet Operationalisering, anskuer vi ikke blot det at arbejde med rhizomer, som en metode til at kortlægge netværk, men også som en arbejdsmetode, hvor vi ikke arbejder ud fra en opstillet hypotese men lader arbejdet være en kontinuerlig proces, hvor der reflekteres og tages kursændringer afhængig af vores observationer

Vores kortlægning udgør derfor ikke en færdig analyse, men udgør et punkt i en proces hvor vi begynder at se nogle tendenser.

Ud fra denne metode vil vi her kort beskrive hvorledes tingene har udviklet sig siden vi onsdag aften formulerede vores spørgsmål til Ny Hernings borgere omkring hhv. deres yndlingsruter og yndlingssteder.

Da vi torsdag morgen bevægede os ud på vores jomfrurejse i den kommende Ny Herning Kommune, med vores baggrund som udefrakommende fra hhv. København, Silkeborg, Vejle og Antwerpen, havde vi ingen ide om hvilket kort der ville tegne sig ved at interviewe den nye kommunes indbyggere, hvorvidt vi blot ville finde et rhizomatisk netværk af yndlingsforbindelser, der til forveksling lignede en tegning af den infrastruktur man kan aflæse på ethvert kort over Herning og omegn. Eller hvorvidt der overhovedet var nogle netværk at finde.

Ved dagens slutning stod vi med et kort, hvor ca 50 indbyggere havde indtegnet deres yndlingssteder - og ruter. Mens vi ved dagens start havde taget udgangspunkt i at se Ny Herning kommune som det den i fremtiden vil være: nemlig én kommune, så vi nu hvordan de nuværende og snart kun historiske kommunegrænser blev trukket op af folks udpegning af ruter og steder.

Kun undtagelsesvist udpegede de adspurgte ruter og steder i andre af de kommuner, som de i fremtiden bliver lagt sammen med.

Det har vi her forsøgt at illustrere ved at give de udpegede ruter en farve, afhængig af hvor interviewet fandt sted: Således refererer den blå farve til Aulum-Haderup, den lyserøde farve til Trehøje og så fremdeles.

Denne observation, at folk primært synes at identificere sig med områder i deres egen kommune førte imidlertid til at vi fandt det relevant at indikere de nuværende kommunegrænser, dog kun som en tynd prikket linie, der skal fortælle at de i dag eksisterer, selvom de i fremtiden med kommunesammenlægningen måske vil udviskes.

Et andet karakteristisk træk ved resultatet af vores interviews, er at det viste sig at næsten alle de udpegede yndlingssteder og ruter refererer til rekreative områder med vand, skov og dyreliv, hvad enten det drejer sig om gåturen mellem Rødding og Vind hvor urfuglen kan observeres, eller køreturen på motorvejsstrækningen mellem Ikast og Herning, hvor observationen af musvåger og råvildt gør turen til en yndlingsrute.

Afslutningsvis vil vi gerne supplere resultatet af vores interviews med at Jan, som storbymenneske, undrer sig over at ingen af de adspurgte, ej heller i Herning, henviste til en cafe eller lignende, som deres yndlingssted.

Endvidere fandt vi det i gruppen ganske interessant, at Lene, som i ti år af hendes ungdom har boet i Herning, måtte bruge kort for at finde ud til de andre kommuner i Ny Herning kommune.

PERSPEKTIVERING

Vi har taget udgangspunkt i rhizomets vigtigste egenskab – det uforudsigelige netværk med utallige indgange. Vi har foretaget en række nedslag i eventuelle indgange til rhizomet, med den forudsætning at spørge så åbent som muligt. Vi har på forhånd ikke kunnet forudse hvorledes rhizomets linier bevæger sig og hvor de forskellige fortætninger findes. Resultatet viser et netværk af 4 mere eller mindre separate netværk, der er vagt forbundet med hinanden. Størstedelen af de retninger, som bevæger sig udover kommunegrænserne har vist sig at pege mod øst.

Vi har bevæget os fra et yderst teoretisk udgangspunkt, som er blevet omsat til et kort, der har vist sig at kunne give os et klart billede af hvordan en del af et netværks-rhizom ser ud i Ny Herning Kommune.

Rhizome- kortlægningen viser hvorledes Ny Herning Kommune ser ud i dag og hvilke problemstillinger, der vil være relevante at beskæftige sig med for at få en mere sammenhængende Kommune og flere kollektive referencer. Mange af de positive referencer borgerne har haft, peger på landområder og de rekreative kvaliteter, der findes der. De opgaver som venter på Ny Herning Kommune vil være at gøre disse kvaliteter mere synlige for den samlede kommune. Fokus skal således også ligge på at fremme de kvaliteter der ligger i yderområderne og skabe flere fælles referencer og dermed en stærkere fælles identitet. Eksempelvis kan man satse på at styrke fortætningspunkterne såsom Sunds sø. Det vil ligeledes være relevant at fortsætte en undersøgelse af rhizomet for evt. at opdage flere steder i Ny Herning Kommune, hvor netværkene i de gamle kommuner forener sig med hinanden.